Spørgsmål til gravsten og urnesten

Vi får ofte spørgsmål omkring gravsten og urnesten. Vi vil løbende prøve at samle dem her på siden.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer er du altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. +45 42 17 10 80 eller mail: kontakt@online-gravsten.dk

Gravsten eller urnesten uden moms

Vi har fået et spørgsmål om vi kan sælge og fragte en urnesten til Grønland uden moms.

Vi kan sagtens levere en sten uden moms på Grønland eller et andet land uden for EU, men der skal påregnes et fragttillæg og eksporterklæring på sammenlagt 600 kr. hvilket heller ikke bliver pålagt moms.
Man skal i visse modtagerlande påregne at moms og told opkræves før man får stenen udleveret - vi kan desværre ikke beregne denne pris.
Kontakt os gerne hvis der er yderligere spørgsmål.

Opstilling af gravsten

Hvordan opstiller man sin gravsten efter modtagelse?

Det er meget simpelt at opstille sin gravsten efter modtagelsen. Vi har lavet en lille video der viser hvordan man gør.

Genbrug af gravsten

Kan man genbruge en eksisterende gravsten eller urnesten

Man kan sagtens genbruge en gravsten eller urnesten, hvis bagsiden af stenen er pæn. Ved indlevering af stenen til os, kan vores stenhugger gennemgå den, og komme med et tilbud på hvordan den kan benyttes.

Genbrug af plænesten

Hvis man har en urnesten som har lagt i en plæne, kan bagsiden ofte sandblæses for at give den pæn, ren og ensartet overflade. Efterfølgende laves inskription som på en ny sten.

Marksten lavet til gravsten

Jeg har tænkt på, hvis man har en sten, evt. en marksten, som man gerne vil bruge som gravsten, er det så muligt?

Som udgangspunkt er der ikke noget galt i at finde en marksten og benytte den som gravsten. Dog skal det nævnes at der i danske marksten ofte kan forekomme revner, også kaldet stik. Disse revner kan udvikle sig, og måske flække stenen når man begynder at arbejde med den, eller den kommer ud og stå i vind og vejr. Stenen kan også have en "hul skal" som falder fra hinanden når stenen bearbejdes. Som oftest er der ingen problemer forbundet med marksten, men vi forbeholder os retten til at sige nej til at udføre opgaven, hvis vores stenhugger bedømmer at stenen er for dårlig. Stenen skal indleveres hos os hvis vi skal bearbejde den.

Bronzefigur på gravsten

Kan det lade sig gøre at få en figur i bronze på en gravstenen?

Man kan sagtens få en dekoration på sin gravsten eller urnesten. Udvalget kan ses her Hver figur har et nummer som man kan angive i feltet bemærkninger når man bestiller sin gravsten eller urnesten. Vi vil efterfølgende sende en mail med faktura på figuren, samt direkte link til betaling af denne. Når vi har modtaget betaling for figuren bestiller vi den, og stenen kan gå i produktion.

Leveringstid på gravsten

Hvor hurtigt kan jeg få leveret en gravsten?

Som hovedregel leverer vi alle gravsten og urnesten inden for 2 - 4 uger. Vi samler alle vores ordrer sammen, så vi kan producere en stor mængde på samme tid, og dermed holde omkostningerne nede. Dette betyder i sidste ende at du som kunde sparer en masse penge. Hvis du skal bruge din sten inden for en kortere tidshorisont er du velkommen til at kontakte os, så finder vi frem til en løsning.

Alger på ru gravsten

Kommer det til at gro alger på en ru gravsten?

Der vil altid med tiden komme lidt alger på stenen, og hovedreglen er at jo flere træer og buske der er i nærheden, jo flere alger vil der komme på stenen. Mængden af alger afhænger også meget af hvor meget af vejret, da meget vådt vejr giver flere alger. På de glatte sten sætter algerne sig ikke fast. Det er dog meget nemt at holde algerne væk med algefjerner. HUSK at benytte en algefjerner der ikke slår planter ihjel

Vedligehold af gravsten

Er der nogen form for vedligeholdelse på en gravsten

I princippet er der ikke vedligehold af gravstenen, blot rengøring og fjerning af eventuelle alger.

Gravsten med glatpoleret overflade

På en glatpoleret gravsten eller urnesten er det typisk jord, støv og smuds der sætter sig i bogstaverne. Dette fjernes nemt med vand og en blød børste. Desuden kan de ru kanter med tiden få algebelægning, især hvis de står under buske eller træer. Disse kan nemt fjernes med miljøvenlig algefjerner. Husk al benytte algefjerner der ikke skader bevoksningen.

Gravsten med ru overflade

Smuds og jord i bogstaverne fjernes nemt med vand og en blød børste. På de ru ravsten kan algerne over tid godt sætte sig fast. Især på gravsteder under buske eller træer har algerne gode vækstbetingelser, og desuden giver vådt vejr flere alger. Algerne kan dog nemt fjernes med miljøvenlig algefjerner, men husk at anvende en algefjerner der ikke skader de beplantninger der er på gravstedet.